Beslutningen der ændrede alt

Den 19. maj ’20 klokken 17:25 ændrede mit liv sig radikalt. Jeg kastede håndklædet i ringen (for at
sige det populært) – jeg gav op og levede op til folks fordomme om mig. Desværre.
Jeg husker tidspunktet knivskarpt, for det var i dette øjeblik, at jeg solgte MyDreams. Den
virksomhed, jeg startede op 1. december ’07, og som solgte tøj, sko og smykker. Alt det, jeg
brænder for. Og udover tøj fra udlandet, havde jeg her også eget design.
”Hvorfor solgte du dog dit livsværk og din drøm?”
Fordi jeg sad fast i gamle mønstre. Fordi jeg troede på folks dårlige syn på mig.
Men klokken 17.25 den eftermiddag tonede Tessa frem på skærmen. Hun, rapperen, gik hos en
coach, og det stjal min opmærksomhed, sugede min interesse til sig. Og med et snuptag fandt jeg
min mobiltelefon frem, søgte på den coach, Tessa frekventerede. Mit hjerte hamrede i
brystkassen, mine håndflader blev svedige.
Pernille, stod der i søgefeltet. Coachuddannelse. Mit hjerte slog et slag over. Jeg holdt vejret.
Min krop reagerede, og jeg vidste instinktivt, at det var noget jeg skulle afprøve.
Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg sendte beskederne. Først til coachen, så til en køber af
MyDreams. Mit første skridt mod noget større var etableret.
Jeg tog mig en dejlig dag, en vild fremtid.
Mette Marie Moff Andersen

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar