Hun kunne godt, og derfor gjorde hun det

MajaRohde-DuEr-Mette0607-hres-6

Hun kunne godt, og derfor gjorde hun det
Det er længe siden, jeg har skrevet om, hvad der rører sig hos mig. Og det er ikke småting!
Det seneste år har været præget af udfordringer og læring. Jeg har brugt tiden på flere ting, på
flere niveauer. Dels har jeg knoklet for både min butik og mit arbejdsliv, men jeg er også begyndt
på min uddannelse til coach.
Det har været et fedt år, som har budt på en masse selvindsigt og hårde konfrontationer, men
jeg står stærkere den dag i dag. Jeg har savnet at hjælpe andre; men jeg har erfaret, at det er
sandt, hvad der siges: Man kan ikke hjælpe andre, før man har hjulpet sig selv. Det er som det
populære billede på flysikkerheden. Hvis ikke du selv tager iltmasken på, kan du ikke hjælpe
andre.
Jeg har savnet MetteMoff-universet, og følelser som skyld og skam har faret rundt inde i mig. De
har basket som vilde fugle, fordi jeg ikke har kunnet hjælpe andre. Men denne tid har været
nødvendig. Jeg var nødt til at mærke min sårbarhed, at omfavne den og tage den ind. Kun på
denne måde har jeg kunnet vende den til min styrke. Nu er min power galoperende indeni mig på
fuld styrke, og nu er det muligt for mig at være noget for andre igen.
Den seneste tid har jeg der været fart over feltet! Jeg har genåbnet min webshop, hvor jeg sælger
tøj, sko go smykker. Selvom mit ønske er at coache folk, så elsker jeg også mode. At hjælpe andre
med at skinne uden på såvel som indeni. Få andre til at træde ud af deres comfort zone.
For mig handler livet om at fungere, at trække sig væk fra det, der dræner ens energi. Det gør jeg
på flere planer. Ved siden af min webshop og coaching virksomhed, så arbejder jeg på et bosted
med svagt handicappede børn frem til d. 30.9.22. Derefter går jeg all in på mine projekter, da det
er meningen, at det er det MetteMoff-universet, jeg skal leve af.
For når man har sagt A, må man også sige B. Kig aldrig tilbage – du skal ikke den vej. Kig lige
ud, find din sti og følg den. Det er det, jeg lever efter. Hver morgen kigger jeg i spejlet og smiler.
Jeg er ved at finde min egen kurs!
Hvis du har en kommentar, så smid den gerne i kommentarfeltet.
De bedste hilsner
Mette Moff.


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar